Roadtrip 2015

Dag 4 – Golden Gate, food trucks og fisherman’s wharf

Så blev det dagen hvor vi skulle køre til San Francisco.

Vi stod igen i dag en halv time senere op end dagen før (til ca. klokken 7.00) – jeg tror snart vi har ramt loftet, men man kan jo håbe :o)  Colton In viste sig at være et godt bekendtskab – så hvis du nogen sinde tager til Monterey så overvej Colton In.

Turen til San Francisco var på ca. 2 timer, med trafik og en enkelt omvej så blev den på næsten 3 timer, men det gik rigtigt fint og vi er ved at have godt styr på vores GPS og den amerikanske trafik. Generelt er amerikanerne ekstremt hensynsfulde i trafikken, ikke noget man er så forventet med når man kommer fra København. Vi fik i øvrigt et hurtigt kik på bilens motor – bemærk bedstefars pibe som viser lidt om størrelsen.

IMG_7404

Vi ankom til vores hotel ved 12 tiden (3 timer før check in) og var så heldige at vores værelser allerede var klar. Så vi parkerede bilen (som ikke skal bruges de kommende 3 dage i San Francisco) og fandt vores værelser. Værelserne er rigtig fine, men også noget mindre end dem vi tidligere har været på. Vi skal bo her de kommende tre nætter.

 

IMG_7414

 

IMG_2261IMG_2260

Så var det frokosttid så vi gik en tur og fandt en diner (vores første af slagsen) – Mels drive in – hvor vi fik burgere og milk shakes. Det smagte dejligt og på fuld mave gik turen mod vandet, så vi kunne se Golden Gate Bridge.

IMG_2269

Efter en god gåtur stod vi pludselig på en strand og kunne se lige over på Golden Gate Bridge på vores højre side og Alcatraz på vores venstre side. Et helt fantastisk syn, det kan godt være det bare er en bro, men fornærmelsen af at stå der og se på en af de helt store ikoner fra USA var ret fed. Villads, Sylvester og jeg fik også dyppet fødderne i San Francisco Bay – hvilket var en meget kold oplevelse.

IMG_7456 IMG_7451

Efter en tur tilbage til hotellet og en god pause så gik turen til Fisherman’s Wharf, som er en meget turistet del af San Francisco men faktisk og ganske charmerene på sin “lidt for meget” måde. Sylvester, Villads, Storm og jeg fik set/deltaget i en 7D film og vi fik set på søløverne på Pier 39 (som er en must do ting..).

IMG_7485

På vej til Fisherman’s Wharf havde vi set et food trucks arrangement under navnet “Off the grid”, da det så godt ud tog vi tilbage efter Fisherman’s Wharf. Da vi kom tilbage var det kommet virkelig mange mennesker, så vi ende med at bestille lidt Tacos, som var virkelige lækre og friske. Det var ikke rigtigt noget for børne, så det kom med på en KFC/Taco Bell bagefter.

IMG_2291

 

Vi elsker allerede San Francisco og glæder os til dagen i morgen hvor vi skal på en aftentur til Alcatraz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *