Roadtrip 2015

Det har vi lært

Her under vil jeg prøve at skrive lidt af de erfaringer og den læring vi har fra vores tur. Bidrag gerne med flere :o)

Jeg tilføjer evt. flere efterhånden som jeg kommer i tanke om mere.

Bil:
Man må simpelthen ikke spare på bilen når man skal på Road Trip (men man skal selvfølgelig vælge den billigste formidler). Bilen er super vigtig da man bruger den meget og er en stor del af oplevelsen. Jeg vil også klart anbefaler man sørger for at have forsikring uden selvrisiko. så kommer der ingen overraskelser når bilen skal afleveres.

Benzin:
Det kan godt svare sig at undersøge prisforskellende mellem de enkelte stater (hvis man skal køre mellem forskellige stater) da pris forskellen kan være meget stor.

Ved tankning bliver man bedt om postnummer hvis man vil betale med sit kort ved tanken. Jeg havde læst hjemmefra man bare kunne bruge et tilfældigt postnummer (jeg prøvede med 90210 hver gang), men dette virkede kun for mig en gang. Alle de andre gange måtte jeg en tur ind i forretningen og bede dem om at åbne for tanken. Der var lidt forskellige tilgange når man gjorde det, nogle steder beholdte de mit kort, andre steder skulle jeg betale forud. Hvis man betaler forud vælger man et beløb (max beløb) som reserveres på ens kort og efter tankning trækkes det endelige beløb. Begge metoder virekede uden problemer.

Offentlig transport:
Det er en god ide at sætte sig ind i de lokale transportsystemer og hvilke rabatter der er. I San Fransisco brugte vi 26 dollar pr barn på et “3 dags kort” til transport som var den samme pris som til voksne, hvorefter vi fandt ud af at en børne tur kun kostede 0,75 dollar. Så her kunne vi have sparet en del penge.

Rabatter:
I USA er der mange rabatter at hente hvis man bruger kuponer. Jeg havde på forhånd tænkt at vi kunne finde dem undervejs. Det lykkedes aldrig rigtigt for os. Så hvis man gerne vil benytte sig af disse rabatter tror jeg det er en god idé at lave lidt research hjemmefra.

Der kan være meget at spare fx fandt jeg ud af at hvis vi tilmeldte os en mailingliste hos Dennys så fik vi 20 % på hele regningen en enkelt gang.

Drikkepenge:
Vi gav generelt 20 % i drikkepenge, undtagen de få steder hvor de selv havde pålagt regningen 18 %. Som turist mener jeg det er vigtigt at man “overholder” de nomer der er for drikkepenge i et land (også selvom det virker sært for os danskere).

Enkelte gange var jeg i tvivl om hvor man skulle betale drikkepengene, fx betalte man regning på Dennys ved udgangen, så skulle der gives drikkepenge der eller ved bordet – her spurgte jeg bare og fik af vide at det var ligegyldigt. En anden gang var vi til buffet i Sea World, jeg tænkte 20 % virkede højt for den service vi havde fået, så igen spurgte jeg (ikke tjeneren men en der stod ved indgangen) og fik af vide det var op til mig, men at det normale va 10 – 15 % (vi gav 10 % da serveringen ikke var særlig god).

På hoteller lagde vi 3 – 5 dollar pr værelse pr. nat på de hoteller hvor vi var mere end en dag.

Indkøb:
Man kan næsten altid finde en Walmart og det er imponerende at komme ind i sådan en forretning, men jeg syntes ikke den er super god til at handle mad i. Der er fx Safeway meget bedre. I Safeway blev vi medlem af deres kundeklub og sparede en del penge på det. Her spurgte vi også bare om det kunne lade sig gøre.

Hotelværelser:
Vi skulle bruge to værelser på hvert hotel og vi var alle enige om det var super fedt hvis værelserne havde indvendig dør i mellem værelserne (connecting doors). Når vi havde det var det som at have en lille lejlighed hvor børne sagtens kunne være på det ene værelse mens de voksne var på det andet værelse. På enkelte hoteller havde de ikke “connecting doors” og her var det selvfølgelig rarest hvis værelserne var ved siden af hinanden.

Jeg fandt hurtigt ud af at ikke alle hoteller var opmærksomme på vi rejste sammen da vi ikke havde bestilt i samme efternavn (Clausen og Warberg), derfor ringede jeg rundt til de hoteller som vi skulle være på i flere dage og bede om at få værelser ved siden af hinanden. Hvis jeg havde vist dette hjemmefra havde jeg nok bare sendt en mail til alle hoteller med denne besked. Et par gange boede vi ikke ved siden af hinanden, det var altså lidt træls og en enkelt gang havde vi fået værelser ved siden af hinanden men mod den forkerte side (i forhold til connecting doors), da vi skulle overnatte her i 3 dage ringede jeg til receptionen og fik byttet værelser (her var det vigtigt at vi ikke havde taget det værelse der skulle byttes i brug..)

Car pool lanes:
På mange motervejs strækninger findes der “Car pool lanes” i højre side af motorvejen. Dette er spor der er reserveret til biler med typisk 2 – 3 personer i (det stå gerne på skilte over sporet). Det er typisk en fordel at køre i disse. Dog skal man være opmærksom på en ting (som jeg ikke var i starten) man må kun køre til og fra sporet på bestemte steder – så hold lige øje med det.

Lufthavnen:
Vi var i lufthavnen (for at aflevere bilen) lidt over 3 timer før vi skulle flyve. Jeg tænkte det var lidt tidligt, men hvis man også skal have lidt at spise lufthavnen inden afgang så passer det meget godt (især hvis du ikke kender lufthavnen).

Nationalparker:
Jeg havde ikke brugt super meget tid på at sætte mig ind i hvad man skulle se i nationalparkerne. Det vil jeg nok anbefale man bruger lidt tid på, især når man kun har 3 – 5 timer til den. Vi havde en rejsebog med over nationalparker, den brugte vi i bilen på vej og i parkerne. Det gjorde faktisk at vi fik lidt flere gode oplevelser end vi ellers ville have fået.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *