Roadtrip 2015

Dag 7 – Farvel til San Francisco og lang køre dag

I dag sagde vi farvel til San Francisco. Vi stod tidligt op og forlod vores Hotel (Hotel del Sol) klokken 8.00 efter vi havde spist morgenmad. Vi har været rigtige glade for at bo på Hotel del Sol. Personalet har været søde, værelserne gode (dog noget mindre end vi tidligere har oplevet, men det er nok bare San Francisco) og morgenmaden var ok. Området var Marina kvarteret som var et ok sted at bo men ikke specielt centralt. Det gode var at det er i gå afstand til Fisherman’s Wharf og stranden hvor man kan se Golden Gate Bridge og der er massere af busser som fører til alle de “vigtige” steder i byen. Så alt i alt kan hotellet og den placering anbefales.

På vej ud af San Francisco kørte vi ned af den kendte del af Lombard Street (vi boede lige ved siden af en anden del af Lombard Street) hvor vejen er meget stejl og beboerne har lavet en del sving på vejen for at der ikke køres så stærkt på den del af vejen. Dette har gjort vejen til et tilløbsstykke bland turister i San Francisco.

IMG_7772 IMG_7768

IMG_7781bb IMG_7782bb

I dag var en køre dag. Vi skulle køre små 700 km til Ridgecrest, hele øvelsen er at komme forholdvis tæt på Death Valley, som vi besøger i morgen. Dette for vi får god tid til Death Valley men også så vi kan komme til Las Vegas i ordentlig tid (som er vores mål efter Death Valley i morgen).

Køreturen gik rigtigt fint og foregik mest på motorveje. Drengene brugte deres iPads flittigt, så der var god ro i bilen :o) Frokosten fik vi på Dennys, et udemærket sted så mon ikke vi kommer tilbage til en af dem senere. Vi havde en enkelt omvej da vi gerne ville spille minigold på “Monster mini golf” i Bakersfield. Desværre var den lukket da vi kom frem.

IMG_7788bb IMG_7792bb

IMG_7790 IMG_7791

På vores nye hotel (som også er ganske udemærket) hoppede vi hurtigt i (den meget kolde) pool og bagefter handlede vi aftensmad i Walmart. Vi prøver at leve af hjemmelavet sandwich når det er muligt og vi er på farten.

pool2 pool1

IMG_7821 IMG_7822

 

Alt i alt en god dag uden de store oplevelser, men naturen har nu overrasket positivt flere gange undervejs – så det har bestemt ikke været en dårlig dag :o)

Sune


IMG_7800IMG_7806

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *