Dag 15 – Grand Canyon (et kæmpe hul)

Vi startede dagen med morgenmad på nabo restauranten til hotellet. Vi havde fået en kupon fra hotellet med tre standard måltider som var gratis, ellers kunne den bruges som et tilskud på 6 dollar. Drengene valgte at gå efter pandekager. De fik et mindre bjerg med fire tykke amerikanske pandekager – ingen af dem kunne spise dem, men værst gik det for Villads der kom til at drikke sig mæt i juice, så han kunne næsten ikke spise noget. Vi andre fik ikke det store – så det var ok men ikke det store hit.

Mens Bedste, Bedstefar og jeg pakkede bilen gik Winnie og drengene på legeplads, her fandt de en skaterbane som var rigtigt sjov at lege på. Herefter gik turen mod Grand Canyon – det var en køretur på ca 1,5 timer som ikke var særlig interessant. Drengene fik set lidt film/spillet og de voksne kunne snakke lidt.

Da vi ankom til Grand Canyon var vores plan at vi ville starte i parkens Visitor Center, som vi plejer at gøre når vi kommer til en ny naturpark. Vi fandt dog hurtigt ud af det var en dårlig strategi, da visitor centret lå i den ende hvor vi skulle slutte og da turen fra indgangen til visitor center var på over 30 minutter, så var det smartest at tage udsigtspunkterne først.

Vi tog et par af de “vigtigste” udsigts punkter og man må sige at Grand Canyon er utroligt flot. Det første sted kunne vi endda komme op i et gammelt udsigttårn som især drengene var glade for. Da vi kom til visitor centret så vi en film om Grand Canyon som var rigtig god, her fik vi lidt information om parken idag, dens historie og den tilblivelse.

Efter filmen kørte vi op til en “hemmelig sti” som vi havde læst om i Lonely Planet (så helt hemmelig var den ikke – men den stod ikke i de officiele papirer fra parken. Turen var på ca 1,5 km ud og det samme hjem, så Bedste og Bedstefar blev i bilen for at passe på Bedstefars ryg.

Turen var rimelig nem at gå, det var gennem en skov på en bred grussti (ala en dansk skov sti). På vejen op til udsigtpunktet fik jeg sagt til Winnie at Grand Canyon da var pæn, men at fx Bryce Canyon var meget flottere. Det var ord jeg måtte æde da vi kom op til udsigtpunktet. Da vi næsten var fremme mødte vi nogle personer som allerede havde været ude på udsigt punktet og med ord som “glæd jer” og “det er fantastisk” så tegnede det godt.

Vi kom ud på et udsigtpunkt som var lidt svært at komme ud på (smal sti) men det var det hele værd – hold nu op hvor var Grand Canyon smukt herfra – jeg kunne have blevet der i evigheder bare for at nyde storheden. Det var her hvor jeg måtte æde mine ord – Grand Canyon var ikke bare pæn men helt fantastisk. Det var en kæmpe oplevelse (det er utroligt man kan blive ved med at blive overrasket over naturen herover).

Tilbage til bilen og turen gik mod Williams hvor vi skal bo de kommende to dage. Turen var på lidt over en time og temmelig kedelig. Da vi ankom fik vi hurtigt til vores værelser og så var det bare med at komme i hotellets pool (som i modsætning til sidste hotel var rigtig pæn og tiltalende).

Efter en god svømmetur tog vi ind til Williams som er en by der dyrker Route 66 nostalgi. Vi gik igennem hovedgaden som er rigtig fin og endte med at finde en restaurant med masser af god amerikansk mad. Vi fik et rigtigt godt måltid mad og alle er nu glade og mætte tilbage på hotellet.